Ny mode-app tager kampen op mod Instagram

Instagram har længe siddet på tronen, når det kom til at finde inspirerende billeder. Især har den Facebook-ejede app været dominerende i modeverdenen, hvor du lige frem har kunne gøre det til en levevej at dele billeder af dig selv i det rigtige tøj. Det vil en ny, dansk app tage kampen op imod.

Garderobe hedder den. Det er en app, der udelukkende henvender sig til modesegmentet. Skaberen hedder Ane Schack Fønss Bach, og app’en fungerer som et kompliment til modemagasiner og modeblogs. Tanken bag er, at modeentutiaster verden over har et sted at mødes. Man kan sige, at det er en form for virtuelt prøverum, hvor man kan lade sig inspirere af hinanden.

Hvordan skiller Garderobe sig ud fra Instagram?

Garderobe minder meget om Instagram, men hele formålet med app’en er, at det udelukkende skal handle om mode. Her er altså ingen babybilleder og lækre frokostanretninger. Det en niche-app, der udelukkende dyrker modeverdenen, og meget lader til, at app’en nok skal blive en succes.

Selvom det ikke er mere end to måneder siden, at Garderobe blev lanceret, er der på nuværende tidspunkt oprettet mere end 3.000 profiler. Totredjedele heraf er kvinder.

En app med ambitioner

På nuværende tidspunkt er app’en udelukkende at finde i App Store, der er Apples supermarked for apps. Det betyder, at du kun kan bruge app’en, hvis du har en iPhone eller en iPad. Har du ikke én i forvejen, kan du sammenligne priser på tablets her.

På trods af det danske navn, er ambitionerne er ikke små. Det forventes, at app’en kommer til Android-enheder inden for en overskuelig fremtid. Målet er at blive det førende sociale medie for modeentusiaster. Ikke bare i Danmark, men i hele verden.

App’en er tænkt ud fra et internationalt perspektiv fra start, men den er 100% dansk udviklet. Designet er skabt af det danske bureau Hello Monday, der har en lang række internationale kunder, og app’en er programmeret af Shape, der er et af Danmarks førende app-udviklings-huse.

Er det en trussel mod Instagram?

Selvom app’en fungerer nogenlunde på samme måde som Instagram, er tanken ikke at vippe Instagram af pinden. De vil blot tage et segment af dem, der i forvejen anvender Instagram til at finde inspiration. Vil du vide mere om, hvordan du sammensætter det perfekte sommeroutfit? Så tag et kig på dette link, hvor du finder inspiration til at opgradere sommergarderoben.

More from Web Administrator

Pift soveværelset op med lækkert sengetøj og nye natlamper

Soveværelset er et af de vigtigste rum i hele huset, for det...
Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *